Hvem er vi?

Grundstenene til virksomheden blev lagt gennem de sidste tredive år i virksomheden Dafolo A/S, der altid har haft kommunerne som primære kunder. Da Dafolo A/S primo 2003 valgte at en ny strategi, hvor der ikke længere blev fokuseret på konvolutter, arkivprodukter og andre grafiske produkter - overtog Archive disse produkter og ydelser.

Archive er stiftet af Torben Agerholm, der gennem en længere årrække har arbejdet med denne produktportefølje i Dafolo A/S. Overtagelsen er sket i fuld fordragelighed - bl.a. fordi begge virksomheder har et ønske om at give vore fælles kunder den bedste service.

Archive er etableret i egne lokaler - centralt placeret i trekantområdet - og med et meget tæt samarbejde med en lang række virksomheder. Archive har suppleret den købte produktportefølje med ansættelse af egne grafikere og flere freelancekonsulenter, og vi kan tilbyde løsning af klassiske arkiv, kommunikations- og trykopgaver samt grafisk produktion.